Languedoc - den mangesidede gigant i det sydlige Frankrig. Med et areal på omkring 290.000 hektar er det den største sammenhængende vinregion i verden.
Det er et typisk middelhavsvinland med vilde landskaber, naboen Spanien lige bag Pyrenæerne og vinmarker, der strækker sig i alle retninger. Languedoc er, som Jancis Robinson ynder at sige, "som Provence uden turisterne". I lang tid var Languedoc-regionen udskældt som en region med monokulturer og hjemsted for simple "landvine", men i de senere år er den i stigende grad blevet internationalt anerkendt for sine kvalitetsvine.
I dag er nogle fyrtårnsvinerier som Daumas Gassac, hvis topvin "Mas de Daumas Gassac" ofte minder om en Pessac-Léognan af høj kaliber, eller Chateau de la Negly med sine genialt tætte og udtryksfulde syrah'er blandt regionens bedste. De er ubestridte ikoner i den franske vinverden. Men sådan har det ikke altid været, for tidligere var de fleste af vinene, fortrinsvis rødvinene, desværre alt andet end gode og havde derfor ikke det allerbedste ry på det internationale vinmarked. Udbytterne var ekstremt høje, ofte endda mere end 200 hektoliter pr. hektar, hvilket svarer til omkring det dobbelte af den maksimale mængde, der kan høstes i Tyskland i dag. På grund af de høje udbytter var vinene tilsvarende tynde, lette og smagsløse, så selv dybe, mørke rødvine fra Italien og Spanien måtte importeres som blandingspartnere. I 1980'erne stod Languedoc stadig for omkring 10 % af den globale vinproduktion. I løbet af 1980'erne blev det imidlertid klart, at denne type vin, som Languedocs landbrugsøkonomi var baseret på, ikke kunne have en langsigtet fremtid. Heldigvis, for det, der tappes på flasker i dag, har intet til fælles med de engang underlegne vine.
Nogle af de ældste vinstokke i Frankrig vokser på de skifer- og garrigue-dækkede bakker i Fitou-, Corbières- og Minervois-appellationerne. Frem for alt knudrede Carignan-vinstokke, som producerer meget koncentrerede, ofte meget tanninholdige rødvine. Den robuste Carignan udgør stadig rygraden i mange rødvine fra Languedoc, men andelen af såkaldte "podningssorter" er steget betydeligt i løbet af de sidste tyve år. Disse omfatter Grenache, Mourvèdre og frem for alt Syrah. Takket være indflydelsen fra det sydlige Rhône i den østlige del af denne enorme vinregion dominerer Grenache i den østlige del af Languedoc, mens Syrah spiller en større rolle i den vestlige del. Den sent modnende Mourvèdre er begrænset til de varmeste steder. Selv om Languedoc stadig betragtes som rødvinens land, produceres der også små mængder fremragende rosévine af de førnævnte druesorter. Regionen producerer også i stigende grad hvidvine på lokale druesorter, som f.eks. den friske og delikat frugtagtige Picpoul de Pinet. Men store hvidvine kan også produceres i kombination med internationale druesorter som Chardonnay - det bedste bevis på dette er den meget spændende Mas de Daumas Gassac Blanc.
Languedoc står nu for over 30 % af Frankrigs samlede økologiske vinmarksareal, hvilket er omkring 7 % af verdens økologiske vinmarksareal.
Takket være de gunstige, overvejende tørre vejrforhold er vinstokkene i Languedoc ikke særligt udsatte eller modtagelige for svampeangreb, hvilket gør økologisk dyrkning meget lettere der. Der er også sket en nytænkning blandt producenterne: Man er ikke længere kun opmærksom på udbytte, men også på kvalitet. Det er en anden grund til, at økologisk og biodynamisk landbrug vinder frem i Languedoc. Languedoc står nu for over 30 % af det samlede økologiske vinmarksareal i Frankrig, hvilket er omkring 7 % af verdens økologiske vinmarksareal. Det gør regionen til den absolutte pioner inden for økologisk vinproduktion.
Languedoc er et af de bedste eksempler på, hvor godt en stor vinregion, der er domineret af kooperativer, kan udvikle sig. Som en fugl Føniks, der rejser sig fra asken af massevinproduktion, har Languedoc formået at stige til tops og kan nu prale af nogle imponerende milepæle. Regionen har bestemt ikke nået enden på sin udvikling endnu, men det er spændende at se, hvordan den fortsætter sin opstigen. Især synes potentialet hos de mere end 6000 bæredygtigt arbejdende vinbønder at være næsten uudtømmeligt.